Tysk miljø mærke og miljøzoner

Hos Byens Bilsyn Silkeborg og Virklund kan vi nu tilbyde salg af tyske miljømærker til kun kr. 199,-. I Tyskland er der siden 1. januar 2008 indført miljøzoner i flere tyske byer, hvor du og din bil kun må køre, hvis bilen har miljø mærke (på tysk “Umweltplakette” eller “Feinstaubplakette”). Der findes to typer af miljømærke, som du kan læse mere om herunder:

  • Grønt miljømærke: Det grønne miljø mærke skal monteres i forruden når man kører i visse storbyer i Tyskland. Hvis man ikke har mærket risikerer man en bøde på op til 80€. Mærket kaldes også for et Euro4 mærke, hvilket indikerer at køretøjet er et såkalt “Low Emission” køretøj.
  • Blåt miljømærke: Det blå miljømærke kaldes også E-plaketten. Dette miljømærke anvendes til el- og/eller brintbiler. Enkelte plugin-hybrider kan også anvende dette mærke, men man skal sikre at køretøjet har en rækkevidde på 40 km. ren el eller eller max udleder 50g. CO2 pr. km. Hvis din bil er berettiget til et blåt miljømærke opnås flere fordele såsom dedikerede parkeringsmuligheder og diverse kørselsfordele i pågældende miljøzone. Man skal dog selv kontrollere forholdene i de enkelte byer, da dette kan variere. 

OBS! Det er vigtigt at understrege, at det blå miljømærke ikke udelukker det grønne, og man skal derfor fortsat også købe det grønne miljømærke. Det blå mærke er blot en “tilføjelse” der giver nogle fordele ved kørsel i de tyske storbyer. Det er derfor ikke et krav at have det blå miljømærke på samme måde som det grønne. Det blå miljømærke skal placeres i bagruden på bilen.

 

Er du i tvivl om, om du skal bruge et miljømærke? Så er du velkommen til at ringe til os for at høre nærmere. Du kan også læse mere om miljøzonerne på nedenstående link, hvor der ligeledes er en oversigt over de tyske byer, hvor et miljømærke er nødvendigt:

http://gis.uba.de/website/umweltzonen/index.php

Hvor længe er miljømærket gyldigt?

De tyske miljømærker er som udgangspunkt gyldige i hele bilens levetid, så længe bilen bibeholder samme registreringsnummer, som miljømærket er udstedt til. Skifter du forruden i køretøjet skal du desværre købe et nyt miljømærke. Reglen gælder for alle danske såvel som udenlandske køretøjer.

Skal jeg have et miljømærke for at køre gennem Tyskland?

Nej. Du skal kun have et grønt miljømærke i forruden hvis du kører gennem en af de byer eller områder i Tyskland, hvor der er krav om dette. Hvis du blot kører gennem Tyskland uden at køre gennem et eller flere af disse områder, behøver du ikke et miljømærke. Vi anbefaler dog altid at erhverve sig et grønt miljømærke, hvis man planlægger en tur til en eller flere af de tyske storbyer. Du kan finde en liste over tyske byer, hvor der er krav om miljømærke på nedenstående link:

http://gis.uba.de/website/umweltzonen/index.php